søndag den 26. maj 2013

Barnevognspude





Så blev der lavet en barnevognspude. Den er er lavet efter Savværksvej´s DIY. Den var egentlig rimelig nem og gå til, havde dog lidt problemer med selve lukningen som jeg ikke syntes blev så flot. Den skal nok syes i hånden næste gang. Stoffet som jeg har valgt er et gammelt dynebetræk og så er det ellers brunt pipping til.


Jeg er også begyndt på Marilou´s tæppe. Alle firkanter er klippet så nu skal det bare syes sammen. Broderingen er godt nok ikke særlig pænt men jeg håber at Lu, vil se bag det Og vide at det er lavet til hende i kærlighed.


Lige et lille billede her til slut at prinsesserne

søndag den 19. maj 2013

Jeg ELSKER Ottobre

 Ja overskriften siger det hele. Jeg elsker simpelthen det blad. 4 gange om året er bare ikke nok. Det er jo først fra jul af at jeg har fået øjnene op for det her blad så har kun 3 blade.. suk. De er umulige at finde brugt og de koster kassen fra nye af. Så hvis du har nogle du gerne vil af med så køber jeg dem gerne :D

Her er lige sidst skud fra symaskinen. Den har egentlig være næsten færdig i et par dage nu, (mangler trykknapper) men datteren gad ikke lege model før nu. Den er fra det seneste Ottobre blad, 3/2013. Jeg har selv lavet mønsteret større så Lu kan passe det. Den er lavet med ærmer denne gang, så den bliver mere kjole agtig og med matchende underbukser til.










Planen er nu at jeg skal i gang med at lave det større tæppe til Marilou. Jeg håber det når at blive færdig til hendes fødselsdag, men det er et større arbejde så nu må vi se. Jeg blev færdig med at lave matematikken ( Morten gjorde) igår så nu er det bare at klippe ud. Jeg håber jeg har nok retro stoffer til det. Der er jo sådan set et til tæppe der skal laves når det her er færdigt. Lillesøster skal jo også have et, men der har jeg vel 3 år at løbe på? Ville ellers være fedt hvis det var færdigt til hendes dåb, men jeg tror det ikke. Jeg vil ikke engang prøve om jeg kan nå det. Der er jo 12 felter der skal broderes først med navn og divs faktaer.
Jeg har også en barnevognspude jeg skal have lavet. Maddie er en pige der vil op og se verdenen så en pude skal der til!

lørdag den 11. maj 2013

Ærmeløs hoodie + tshirt


Lige et hurtigt indlæg med billeder af foromtalte ærmeløs hoodie og tshirt




7 uger siden sidst


Så er der gået 7 ugers tid siden lillesøster blev født. Til at starte med har hun været utrolig nem. At sove 4-5 timer i træk er intet problem. Nu er der dog begyndt at komme nogle små problemer men sammenlignet med hvad andre kan gå igennem så er det vidst luksusproblemer :) Hun er ikke så glad for sutten så det kan gå tage lidt tid at få hende til at acceptere den. Jeg er også bange for at vi bliver nød til at supplere med modermælkserstatning. Vi har ikke haft de store problemer med selve amningen som vi havde med Marilou, men jeg tror ikke jeg har nok mælk i mig. Tøsen er jo glad for sin mælk :) Hun er i hvert fald begyndt at sparke med arme og ben og grynte noget når jeg ammer hende. Syntes heller ikke jeg kan mærke de brystspændninger som jeg kunne i starten. Manden tager i hvert fald i fakta her senere for at købe noget MME og så ringer vi til sundhedsplejersken på mandag. Så må vi se :)
Mandens barsel er desværre også snart slut. Han har haft en dejlig lang en denne gang. Sidste gang varede den kun 14 dage så jeg har været utroligt glad for at have ham hjemme. Han har bla stået for at skulle aflevere Marilou om morgenen så jeg slap for at skulle op på cyklen. Vi havde også så mange problemer med Marilou som spæd at vi tænkte de første 3 måneder med lillesøster ville være det samme, så den lange barsel kunne hjælpe til. Men det har bare gået så godt med bettefisen, som forøvrigt stadig skal hedde Maddie. Vi er også så småt begyndt at planlægge dåben. Den skal holdes den 28 juli. Så smækker vi et telt op i haven og da Marilou bliver 3 den 30 juli så holder vi hendes fødselsdag den 27 juli. Så det bliver en hel weekend med fejring. Det er første gang min familie skal være med til fødselsdag, da de bor på sjælland så det skal nok blive spændende. Selvom mig og manden har været sammen i over 10 år så har mine forældre aldrig mødt mandens forældre. Det er der flere forskellige grunde til som jeg ikke lige gider at komme ind på her, men jeg håber i hvert fald at det lykkes denne gang. Det er i hvert fald planlagt efter at mine forældre skulle komme. Så jeg vil blive ked af det vidst det ikke lykkes. 

Barslen er ellers indtil videre gået med genbrugs butikker, få ordnet huset og så ellers få syet når tøserne tillader det. Jeg har fået syet Lu´s og min kjole til dåben. Mangler Maddies kjole sm hun skal have på bagefter. Der skal nok komme billeder af dem når de er helt færdige. Jeg har også fået syet en nederdel med matchende raglan bluse til Marilou som kan ses nedenfor .

Det er også blevet til 2 raglan tshirts og en ærmeløs hoodie til den store. Den bette vokser jo så hurtigt så der har jeg kun fået lavet 2 dragter. Der er jo så meget babytøj fra sidst at det er lidt spild af stof at sy til hende.  Og så er jeg gået i gang med operation opsprætning. Jeg skal have opsprættet det tæppe jeg lavede til Lu da hun var spæd. Jeg har aldrig været særlig glad for det, så det skal sprættes op så jeg kan få de broderede dele af tæppet. De skal så sættes sammen med nogle fede retro firkanter. Jeg håber jeg kan nå at blive færdig til hendes fødselsdag den 30, men det er et større arbejde. Krydser mine fingre :)

Vi har også været til proffesionel fotograf og få taget billeder af prinsesserne. Vi havde ellers fundet en på FB  som gerne ville tage billeder af nyfødte meget billig da hun skulle øve sig. Men hun valgte at aflyse få timer før vi skulle afsted og havde forskellige undskyldninger for hvorfor vi ikke kunne ombooke. Så var gode råd dyre.Vi fandt heldigvis en rigtig sød fotograf lige over på den anden side. Hun havde tid 2 dage senere så de nyfødte billeder er af en Maddie, 15 dage gammel. Så her er lige lidt billedspam.